Bispegods i Bårse herred

Bispegods

Kirker i herredet

Gods i herredet

Hovedgårde: Lekkende

                                                

Roskilde bispestol ejede én hovedgård i Bårse herred, nemlig Lekkende ved Mern, som kaldtes "bispernes ladegård", i 1499 "bispens len". Kronen ejede en del gods (Vordingborg) i dette herred, og Agnete kloster i Roskilde og Skovkloster havde også en stor del af sit gods helt hernede. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit V "Borsze herritt". Her er gods nævnt, som ikke er omtalt i jordebøgerne (mærket *).

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
Mern Lekkende  Lekkende 18 Lekkende len gav årligt omkr. 1500 en afgift i penge på 95 mark og 9 skilling plus 10 lybske mark.
Skalstrup 2
Sandvig 20 Desuden havneret. Om havnebyernes tilknytning til Lekkende er der udstedt et tingsvidne. Et særligt brev fra 1498 bekræfter, at Kindvig hører under kirken. 

Brev O.35, V.9 

Kindvig 18
Tågeby 7  -
Kalvehave Sageby 13  -
Badeby 2  -
Vester Egesborg 9  -
Rørtofte 10  -
Valløby 3  -
Beldringe Beldringe 9  -
Ø. Egesborg Egesborg 2       -                                                                                                                                                       

Smedstrup

Jungshoved

  Smidstrup 1 Bisperne, især Niels Skave, har lagt sig hårdt i sadlen for at dokumentere, at Smidstrup Skov* hører til Smedstrup (Jungshoved) kirke. Der er kongebrev og tingvidner 1471, 1481, 1488, 1489 og 1491.

Brev V. 1-6

Grimløse* 1 Poul Pedersen i Smedstrup skøder på sin hustru Bodil Lauridsdatters vegne gården til Udby kirke. Hans Gård, som var borgmester i Vordingborg, skrev et skøde 1459.  Henrik Meinstorf indføres 1459 på vegne af bisp Oluf som ejer af gården, der hører under sognekirken.

Brev Z.9,13, 14

Everdrup   Everdrup* 1 Domsbrev fra kong Oluf på, at Everdrupgodset tilhører Tore Knudsen Dyre. Dette gods ejes senere af Roskildebispen.

Brev V. 16

Præstø   Præstø 1 Sognepræst i Allerslev Clement sælger præstegård i Præstø til bisp Jens 1420. Handelen kan gå helt tilbage til 1406, men da var Peder bisp.

Brev Z.1-2

 

Vordingborg   Vordingborg 1 Biskop Henrik Geertsen bekræfter Valdemar Sappi i hans ret til indtægterne af et alter i Vordingborg.

Brev Z.12

 

 

Lekkende  

1480-1536

Lekkende med hovedbygning var et større len under bispen:

1480-1493

Villum Sort (Baden) er foged.

1493-1494 Væbner Jachim Bjørnsen er foged.
1494-1507 Hvem der er foged i denne periode vides ikke. 
1507-1515 Laurids Grubbe er foged.
1515-1536 Hvem der er foged i denne periode vides ikke. 
1536-1588 Ved reformationen lægges Lekkende under kronen. 1536-1537 Ved reformationen lægges Lekkende af Christian III under Saltø.
1537-1539 Hans Urne får lenet.
1539-1570 Selvstændig len med kansler Johan Friis som lensmand. Han havde lenet frit. 1565 blev lenet pant for 4000 daler. 1568 blev pantet forhøjet med 2500 daler. 1570 fik han lenet på livstid, men døde samme år. 
1570-1574 Peder Oxe fik lenet frit.
1574-1588 Lenet lægges under under Vordingborg kronlen.
1588-1594 Selvstændig len med kansler Niels Kaas som lensmand.
1594-1708 Godset ligger under Vordingborg len, hvor gården fungerede som avlsgård. Stuehuset sættes i stand.  Haven blev sat under opsyn af den kongelige urtegårdsmand Isaac Ledschwiin, som også tog sig af Beldringe og JungshovedFrederik III bestemte i sit testamente, at hans yngste søn  prins Jørgen skulle have dels en sum penge, dels en årlig appanage, men også forlenes med Vordingborg sammen med Beldringe og Lekkende.
1708-1774 Da prinsen døde 1708, blev hovedbygningen revet ned og hans gods lagt under ryttergodset frem til udsalget 1774. Beldringe blev et af de 12 hovedgårde, ryttergodset blev delt op i før salget. Flisegulv og stenbro efter gården er fundet. 
1774 Godset sælges til adelige. Det er sammen med Beldringe to af de 12 hovedgårde, ryttergodset blev delt op i før salget. Delen var samlet på 413 tdr. hartkorn og prisen blev 48.000 rdl.. 
1774-1820 Det blev ceremonimester, senere gehejmeråd Frederik Sophus Raben, der erhvervede Beldringe sammen med Lekkende, aktså hele 2 hovedgårde. Ved hans død blev Lekkende skilt fra Beldringe.
1828-1889 Den yngste søn Josias Raben-Levetzau arvede Lekkende. Han var kammerherre og blev greve 1881. Enken Siegfriede Victorine von Krogh overdrog godset til sønnen.
1889-31 Frederik Raben-Levetzau arvede godset og døde 1933. To år før overdrog han Lekkende til sin yngste søn.
1933-1992 Det var Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau, som også drev Ålholm og Beldringe.
1992-1993 Sønnen Frederik Ivan Josias Raben-Levetzau måtte sælge Lekkende.
1993-2005 Andreas Hastrup købte og drev godset.  
2005-2008 Det blev overtaget af Stig Husted-Andersen, som også købte Ålholm.  
2008- Boet efter Stig Husted-Andersen  

  

Lekkende var der oprindeligt en stenbygning, som blev revet ned efter 1708. Der blev siden bygges en bindingsværksbygning, men den blev 1838 afløst af en engelskinspireret storvilla. Her er der i dag ungdomsskole.  

Kongelige len og lensmænd

Kirkernes bispetiender blev afregnet, uden at det vides, hvor det skete:

Herred Sogn Bispetiende hører under
Bårse

(Borghus)

Everstrup ?
Snesere ?
Borghuse (Bårse) ?
Skibinge ?
Beldringe ?
Jungshoved ?
Allerslev ?
Skåníngehave ?
Egesborg ?
Ørslev ?
Vordingborg ?
Udby ?
Mern ?